MÆRKELIG TID

Eksamenstiden er som regel altid lidt mærkelig.

Man ved godt at man burde læse, men når ens selvdisciplin

er lig nul, så bliver det sjældent til så meget.

På trods af det synes jeg dog at jeg føler mig godt forberedt

til AT, selvom jeg stadig mangler en del.

I dag kom min gamle veninde Ditte forbi ved ti-tiden og vi

brugte rigtig mange timer på at snakke, så gik vi en tur

og spiste frokost sammen. Vi mindede hele tiden os selv

om at vi ikke kun skulle snakke om eksamen, men de første

par timer, blev der vist ikke snakket om andet.

Ikke fordi vi ville, men mere fordi det fylder så stor en

del af vores liv lige pt. så det er svært at lade være.

Det var rigtig rart at se Ditte og få snakket.

Samtidig er eksamensperioden, specielt her i 3.g.

fyldt med en masse frygt, sommerfugle i maven og forventninger.

Frygten for, hvad der nu skal ske, frygten for om eksaminerne

kommer til at gå godt. Den ene dag er jeg sikker på det

kommer til at gå godt, den næste tænker jeg at jeg ville blive

glad for 02 i de fleste af eksaminerne.

Sommerfugle i maven for den dag man får huen, dels også

for eksaminerne, for hvad der skal ske efter.

Og forventninger om hvordan studenterfesterne og alt det

andet kommer til at gå.

Det er bare meget blandede følelser hele tiden. På den ene side

er jeg glad for at være færdig, jeg kunne ikke have klaret et år

mere, men på den anden side vil jeg ikke undvære

mennesker, som man automatisk har set hver dag.

Der er bare ikke så ufatteligt langt fra grin til gråd i øjeblikket.

Det er en meget mærkelig tid!