torsdag den 28. oktober 2010

PARIS, I MORGEN, JUBII

Dette billede giver mig lyst til at tage min leopardpels
med til Paris i morgen. Det er der jo i princippet heller
ikke nogen der forhindrer mig i at gøre. Med mit helbred
lige nu gør det nok heller ikke noget at være klædt varmt
på. Jeg har pakket lidt, skal jo ikke have så meget med til
tre dage. Jeg skal i hvert fald have plads til at have mere
med hjem, men det er der vist også nu. Ihh jeg glæder mig.

ET INDLÆG VÆRDIGT

Jeg tror dette billede har været oppe og vende på en del
blogs, men nu har jeg altså haft det liggende i meget lang
tid og må da indrømme at det fortjener at blive vist frem
endnu en gang, dog første gang på min blog.
Jeg glæder mig til at kigge på sko i Paris!

TATTOOS


Jeg har egentlig mere eller mindre besluttet mig for
at jeg ikke skal have flere. Jeg tror det er bedst at sætte
en grænse for ellers kunne jeg gå helt amok, men når
jeg så ser billeder som disse bliver jeg alligevel fristet.
Er ret vild med den på det sidste billede. Den behøver jo
slet ikke at være så stor. Jeg kan godt lide at det er ting,
som man ikke lige ser ved første øjekast. Derudover er
jeg åbenbart blevet ret vild med fjer. Men tror bare at,
hvis man skulle have tatoveret en fjer, så skulle den være
ret stor ellers bliver den nok ikke pæn og dermed er en
fjer allerede ude. Det er den anden jo i princippet også.
Synes bare de er ret seje.

onsdag den 27. oktober 2010

EN PLUDSELIG LYST




Jeg har lige pludselig lyst til at rive mit skab ned og erstatte
det med tøjstativer. Synes lige pludselig at det bare ser mega
sejt ud. Men desværre ligger der alt for meget andet i mit skab
til at jeg kan gøre det. Øv. Jeg er ret vild med det øverste billede.
Jeg kan godt lide idéen med at have hylder ovenover, som man
kan proppe med tasker, hatte, smykker osv. Det næste billede
er også fedt. Også en vildt god idé at sætte en stang mellem to
reoler til sko. Åh, jeg tror ikke det er så smart for mig at være syg
så længe. Jeg får alt for mange gode(dårlige) idéer.

A RAINY DAY

MIT EGET HJEM

Hvis jeg selv skal sige det har jeg været klar til at flytte
hjemmefra siden jeg kom hjem fra Frankrig og var 17 år.
I en alder af 20 er flyttetrangen ikke blevet mindre. Nok
tværtimod. Men med et hoved fyldt op af drømme om
fremtiden og drømme der vel og mærke ikke kan ske uden
penge, så er det bare rigtig urealistisk at begive sig ud i
en flytning lige nu, som helt sikkert også ville koste en
frygtelig masse penge. Som det ser ud nu bliver mit første
udeboende hjem i Paris. Det giver mest mening, da jeg
helst skal have sparet en masse penge sammen for at
flytte derned. Men sommetider slår tanken mig om det
ikke var smartere at investere i en lejlighed herhjemme,
forsøge at spare op samtidig og så leje lejligheden ud det
eller de år jeg skal tilbringe i Paris. Jeg har absolut ikke
noget problem med at bo hjemme, jeg enes med mine
forældre og det er da en form for luksus at få maden serveret,
vasketøjet vasket, huslejen betalt osv. Det klager jeg slet
ikke over, men på den anden side er det også en smule
frustrerende at føle sig "voksen" og så stadig leve under
sine forældres regler og vilkår. For så længe man bor sammen
med andre, vil der jo altid være regler og kompromisser man
bliver nødt til at indordne sig efter og DET længes jeg
efter at komme væk fra. Derfor er jeg også helt sikker på
at første gang jeg flytter skal det være til et sted helt for mig
selv. Lige nu skal jeg bare finde ud af om jeg seriøst skal
gå efter at få sparet sammen til noget herhjemme eller om jeg
skal prioritere drømmen om Paris højere og blive boende
hos mine forældre endnu et til to år.
Livet er fuld af valg og udfordringer.

SMÅ TING I HVERDAGEN

Ting er lidt underlige nogle gange. I går kom jeg hjem fra lægen med en seddel, hvor der stod - chokolade og - pebermynte, det først jeg så var en pebermyntechokolade på køkkenbordet.
I går var også dagen, hvor min remote efter en måneds pause valgte at virke igen. Det er da lidt underligt.

tirsdag den 26. oktober 2010

ET BESØG HOS LÆGEN

Så jeg ringede til en "rigtig" ørelæge i dag og fik en akuttid. Men det eneste han kunne fortælle mig var at der er væske i mit øre lige nu. Han kunne godt se at der lige har været betændelse, men det meste af det var vist væk. Så nu er det bare væsken der gør at jeg føler jeg har en prop i det ene øre og ikke rigtig kan høre noget. Men okay han sagde også at grunden til at jeg har mellemørebetændelse et par gange om året kan være at jeg spiser og drikker ting med meget syre. Derfor skal jeg nok holde lidt igen med cola (hvilket også har taget overhånd), citrusfrugter, chokolade, tomat osv. Desuden gav han mig nogle andre råd, bla. at sove højt med hovedet, så syren ikke kan komme fra maven og op til øret. For der er åbenbart nogle lette passager derop siden jeg bliver ved med at få det. Så det må jeg jo gå i krig med nu og håbe at det virker.
Tror jeg bliver hjemme resten af ugen, måske tager jeg på Sophienholm torsdag, men ellers holder jeg mig i sengen til jeg rejser til Paris fredag eftermiddag.
Jeg har det helt klart bedre bortset fra nedsat hørelse og svimmelhed, hvilket jeg håber går over hurtigst muligt!

ISABEL MARANT



Isabel Marant gør det stadig godt.
Sweateren har jeg set i et par blade
og synes den er virkelig fin. Er tosset
med at store, tynde, tykke, korte, lange,
ja alle former for sweatere er moderne i
år. De passer rigtig godt til mit job, min kolde
krop om vinteren og mit vinterhumør. Skal helt
sikkert holde øje med den i Paris. Derudover synes
jeg den hvide kjole er fin og den lilla rigtig rigtig fin.
Glæder mig til at se udvalget i Paris.

BADETØJ





Som nævnt tidligere skal jeg til Gran Canaria i december. En tur jeg glæder mig mega meget til. Men det er også lidt stressende, for her midt i vinteren, (okay ved godt det ikke er vinter, men det føles altså sådan) hvor man slet ikke tænker på badesæson, så skal man lige pludselig gøre det alligevel. Det betyder at jeg faktisk burde træne en del, så min krop er lækker og sommerklar i dec. Egentlig åndssvagt at man går så meget op i at være trænet og lækker bare fordi man skal på stranden. Nå men en anden ting er badetøj. Jeg har tre svagheder, SKO, jakker og badetøj, desværre er jeg ikke så god til at købe badetøj, men der er da ikke noget bedre end at iføre sig et flot sæt når man skal på stranden. Cecilie, hvis blog jeg følger lagde billeder ud af fra dette mærke Mikoh, faktisk samme dag, som jeg havde set et billede med et sæt fra samme mærke. Men jeg forelskede mig lige med det samme og drømmer inderligt om at købe noget af det. Desværre er priserne ikke helt billige. Så igen er det et spørgsmål om, hvor meget jeg slæber med hjem fra Paris, som i øvrigt rykker tættere og tættere på.
Jeg er helt vild med badedragten, men den står nok ikke højst på min ønskeliste, for jeg er jo også et menneske der elsker at få så meget sol som muligt på min krop og er derfor ikke SÅ stor fan af badedragter eller bikinier der dækker for meget. Faktisk vil jeg helst undgå at have biniki top på.
Den koralfarvede bikini er til gengæld lige min stil. Kan rigtig godt lide toppen fordi den er så lille foran, ryggen er måske ikke helt så god, men hvis jeg alligevel tager den af har det jo ikke så forfærdelig stor betydning. Trusserne er flotte fordi den brede kant som regel giver de fleste piger en smækker bagdel. Me like. Åh tror næsten ikke jeg overlever en tur til Gran Canaria uden den bikini i min kuffert.

mandag den 25. oktober 2010

CHANEL



Man kan ikke hylde Chanel nok.
Og når jeg nu snart skal til Paris er det
vel kun på sin plads lige at gør det
endnu en gang.
<3

SÅ, STOP SÅ!

Sygdom gå væk NU

søndag den 24. oktober 2010

RINGE



Jeg kan godt lide ringe og jeg ville ønske jeg var typen
der havde flere af slagsen og brugte dem mere flittigt
end jeg gør. Men de to ting hænger jo nok sammen.
I hvert fald har jeg fundet disse tre på asos.com. Jeg
synes de er fine. Kan bedst lide sølv, men tror ikke rigtig
man kan se at den sidste er guld når først man har den
på. I hvert fald koster de til sammen under 200 kr,
hvilket er åndssvagt billigt. Jeg har set et par sko på asos
også, som jeg skal bestille når jeg kommer hjem fra Paris,
hvis jeg har flere penge, men så smider jeg nok lige
ringene oveni.

ACNE I LOVE YOU

Super lækker cardigan med lommer foran.


Fin fin hvid jakke. Den ville være så flot til
en lækker kjole en aften i byen, men også
bare til et par blå jeans og en top.

PARIS

Jeg er stadig syg og jeg glæder mig rigtig meget til at være
rask. Den konstante hylelyd driver mig til vanvid. At det
stadig gør ondt driver mig til vanvid. Og at jeg er halvdøv
på det ene øre driver mig også til vanvid. Det må stoppe
snart. Det virker bare ikke som om det stopper lige foreløbig.
Men men men jeg skal stadig til Paris på fredag og jeg
glæder mig helt åndssvagt meget. Og ja Paris ER altid en
god idé. En meget god idé endda.

lørdag den 23. oktober 2010

SKODRØMME#6



Ville gerne eje dem i alle tre farver!

ELENDIGHED FOR ALLE PENGENE

Jeg er stadig syg - øv. Det gør stadig ondt i mit øre, det føles
som om jeg har en prop i det og har en hylelyd, som har været
der de sidste tre dage. Ikke sjovt. Vil bare gerne være rask nu.
Kan ikke komme på arbejde i morgen og højst sandsynlig heller
ikke på mandag. Skal til Paris på fredag og ville gerne være
helt på toppen der, men det betyder nok at jeg skal holde mig i
sengen i mange dage endnu og det mister jeg penge på. Det er
sgu da irriterende. Jeg kom ikke til ørelægen i går, men derimod
bare til en almindelig læge, som gav mig penicillin og øredråber.
Jeg er konstant svimmel og har derfor også rigtig meget kvalme,
det gør det svært at spise noget, men tvinger det i mig alligevel.
I dag har det heldigvis ikke været så slemt med svimmelheden.
Jeg har siddet i drivhuset hele eftermiddagen og er nu rykket
ind i sofaen. En god ting er at jeg har fået en masse blade, så har
jeg da lidt at kigge i. Twilight er i fjernsynet lige nu og bagefter
kommer New Moon, så er beskæftiget. Men kom nu raskhed.

fredag den 22. oktober 2010

...

Sygdom. Træthed. Smerte. Svimmelhed. STOP!

torsdag den 21. oktober 2010

B.S.E

I foråret var Andres og jeg med i en musikvideo for The Storm. Andres blev frontfiguren. Vi har ventet længe på at denne video skulle komme ud og nu er den her!!
Man kan slet ikke se mig, men til gengæld er Andres virkelig cool! <3

HJEMVENDT FRA DET MØRKE JYLLAND

Stadig med ørepine og det er ikke blevet mindre.
Men ørepine eller ej, Lady Gaga koncerten kan ikke tages
fra mig og sikke en oplevelse. Hun er jo bare vild,
grænseoverskridende, fabelagtig, flot, sej, overdrevet osv
osv. og tilmed har hun også en smuk stemme. Hun gav den
gas og alle var med til at feste. Bare en helt igennem
nice oplevelse. Bagefter kørte vi hjem til Victors mor i
Holstebro og sov. I morges kørte vi så derfra ved 10-10.30
tiden. Vi var hjemme omkring kl. 15 og jeg var/er helt
smadret. Mit øre gør ondt og min krop er ødelagt, har lyst
til at ligge mig ned og sove i flere døgn, men det forhindrer
smerten i mit øre mig i. SÅ ubehageligt. Et lyspunkt er at
jeg har bestilt masser af sushi til aftensmad og at jeg har
meldt mig syg i morgen, så jeg bare kan slappe af og blive
rask. Skal også lige have ringet til en ørelæge i morgen.

tirsdag den 19. oktober 2010

AV

En meget meget grim ørepine sneg sig ind på mig i løbet af eftermiddagen i går. Det resulterede i at det kun blev værre indtil kl. 01, hvor trommehinden sprang. Mellemørebetændelse er ikke sådan en sjælden ting i min verden. Faktisk har jeg det en gang om året, hvis ikke mere. Har dog aldrig prøvet at min trommehinde sprang. Faktisk er det mere behageligt, for smerten holdt jo op, men til gengæld er der sådan en susende lyd hver gang nogen siger noget nu.
Om en times tid kommer Victor og så skal vi til Herning, selvfølgelig sammen med Andres også. Derfor er det rigtig dumt at den åndssvage ørepine skulle komme lige nu...

SERIØS SYGDOM

Nu har den sat sig på mit øre, som forkølelser i øvrigt oftest gør på mig. Øv øv.
Enten er det mellemørebetændelse eller også er det bare forkølelsen der har listet sig derop. Ved ikke helt, hvad jeg håber på. Hvis det er mellemørebetændelse kan jeg tage penicillin og så ved jeg da at jeg gør noget for det. Hvis det bare er forkølelsen der har sat sig på øret kan jeg kun tage smertestillende. Jeg må lige få fat på min læge i morgen inden jeg drager mod det mørke jylland.

MADLAVNING

Jeg er fabelagtig til at lave mad, hvis jeg selv skal sige det.
Desværre tror jeg ikke at det er andres mening i dag. Pga. min
forkølelse har jeg proppet vildt meget chili og hvidløg i i håb
om at den er væk til i morgen. Jeg kan jo bare ikke rigtig
smage om der er for meget i, så nu håber jeg bare at min familie
ikke er ved at dø når vi skal spise lasagnen senere.
Elsker i øvrigt at lave mad.

SYGDOM

Så har jeg igen lagt mig syg, denne gang bare med en mega
forkølelse og hoste. Denne her gang skal det bare gå rigtig
hurtigt over, for jeg skal til Herning i morgen og ville nødig
være syg på den tur. Har sendt min mor i byen efter ingefær,
så min plan er at drikke tonsvis af ingefær-the med honning.
Det har aldrig været min kop the (haha) før, men en person
har fået mig til at åbne øjnene for det og det er slet ikke så
dårligt igen. Men på trods af at jeg ligger syg, så har jeg faktisk
fået ordnet nogle vigtige ting, ringet rundt til en masse
mennesker, indbetalt nogle ting, til gengæld har jeg også set
en masse dårligt fjernsyn og glemt at spise. Det er dumt.

mandag den 18. oktober 2010

NEW STUFF

To par lækre læderhandsker, som min
søster havde med hjem til mig fra
Italien.


To rigtig fine bh'er fra Weekday til kun
160 kr. til sammen.



T-shirt fra Weekday.



Bluse fra Urban Outfitters.



Nederdel fra Urban Outfitters.



Nederdel fra Urban Outfitters.
Købte den her i New York, men den var
desværre for stor, så da jeg fandt den i
dag til 139 kr. slog jeg til. Desuden har
min søster stjålet den jeg havde med hjem
fra NY. Jeg er vild med modellen og
købte derfor også den anden nederdel
med blomsterne.
Jeg havde lige brug for lidt shopping :)

MIN SMUKKE SØNDAG

Den kom ikke helt til at se ud, som jeg ønskede, men det
gjorde den absolut ikke dårligere. Joachim kom ind til mig
og vi drak the og så "Finding Neverland", hvilket bare var
rigtig hyggeligt. En gang i mellem er det bare godt med lidt
kvalitets tid med en ven, som jeg desværre ser alt for lidt.
Han gik igen efter og jeg chillede bare alene, hvilket også
er en ting jeg elsker, jeg var ikke særlig meget ude i solen.
Til gengæld fik jeg en aften med masser af kram, kys og
nærhed, som jeg sukkede efter i går formiddag. Det var
rigtig rart og hyggeligt og jeg håber snart det sker igen.

søndag den 17. oktober 2010

SLØJFER


SIENNA-LOVE

SMUK SØNDAG

Sidder og kigger ud over Nikolaj Plads, hvor solen skinner dejligt.
Jeg skal for en gang skyld ikke på arbejde og jeg har lyst til at nyde
denne smukke søndag fuldt ud.
Jeg har lyst til at mødes med en god ven, sidde på en café i timevis,
bare snakke, drikke the, varm kakao, spise god mad, kage osv.
Jeg har lyst til at gå op og ned ad de Københavnske gader og nyde
efterårssolen, tage min store varme Acne jakke på, et halstørklæde
og glemme alt om at det faktisk er hundekoldt, men bare blive
varmet af mit dejlige overtøj og solen.
Jeg har lyst til at spise sushi til aftensmad og derefter krybe ned
under dynen til en der holder om mig, mens en god film spiller
i baggrunden.
Håber inderligt at det er sådan min dag kommer til at se ud!

lørdag den 16. oktober 2010

fredag den 15. oktober 2010

torsdag den 14. oktober 2010

PRETTY COOL

SKAL, SKAL IKKE

I dag blev jeg tilbudt fast arbejde i den vuggestue, hvor jeg arbejder. Mine kolleger roste mig for det arbejde jeg gør når jeg er der. Det er jo altid rart at få lidt ros.
Pt. har jeg det fint med at være tilkaldevikar, fordi jeg bare kan tage fri de dage jeg har lyst, men samtidig har haft fuldtidsarbejde stortset siden jeg startede. På den anden side er der også en masse fordele ved at være fastansat. Godt nok er jeg ikke blevet kastet mega meget rundt mellem stuerne, men det er sket og jeg kan godt lide at være på den samme stue, specielt den jeg er på, fordi jeg synes børnene er fantastiske. Ved at blive fastansat er risikoen for at blive sendt ind på en af de andre stuer mindre og det er jo meget tiltalende. Jeg synes både det er urimeligt overfor børnene, forældrene og mine kolleger og jeg at der ikke er mere faste rutiner. Så med det i baghovedet kunne jeg godt finde på at sige ja til en fast stilling. Det betyder også at jeg får løn under sygdom (ikke fordi jeg håber på at blive for meget syg). Jeg må lige tænke noget mere over det og få undersøgt nogle ting inden jeg giver mit endelige svar.

I DON'T KNOW IF I SINK OR IF I SWIM


onsdag den 13. oktober 2010

MIN AFTEN

Det er efterhånden sjældent at jeg bare befinder mig på mit værelse.
Enten er jeg på arbejde, ude i byen, hos venner, men for det meste når
jeg er hjemme er jeg faktisk alle andre steder end mit værelse. En gang
imellem er det bare rart at lukke sig inde med noget god musik og sine
helt egne tanker. Sådan har jeg det her til aften.
Når jeg sommetider føler at jeg ikke har noget pænt tøj i mit skab, kan
jeg godt bruge mange af dagens timer på at sammensætte tøj fra mit
klædeskab inde i mit hoved og de skal jo så prøves, så det er det min
aften er dedikeret til. God musik og tøjprøvning. Rart og afslappende.

NYE SKO

Købte de her sko forleden dag over nelly.com.
De er ikke de flotteste sko jeg har, men de var
billige og kan helt sikkert blive rigtig nice med
det rigtige outfit. Nu er de i hvert fald mine, så
jeg vil udnytte dem. Tror måske jeg skal have
dem på i weekenden.

MY FUTURE

tirsdag den 12. oktober 2010

TILLYKKE

Til min søde søster og hendes kæreste <3