onsdag den 10. marts 2010

Uddannelse



Lige i øjeblikket bruger jeg min tid på terminsprøver (øv) og så bruger jeg den faktisk også på at få skrevet en motiveret ansøgning til Syddansk Uni.. Jeg søger ind på journalistik. Det har været min drøm at blive journalist siden jeg gik i 6. klasse, men jeg har altid sagt at jeg gerne ville have et eller to sabbatår, men sådan skal det åbenbart ikke være alligevel. I hvert fald ikke, hvis jeg skal følge mine tanker, som siger at jeg selvfølgelig skal søge ind nu, så det gør jeg. Det er bare så vildt at tænke på at om lidt over 3 måneder er jeg student og hvis alt går som det skal, så starter jeg på min drømmeuddannelse efter sommeren - det er sgu da vildt at man allerede skal til at være "voksen". Skræmmende, men spændende.

søndag den 7. marts 2010

Jeg fandt en lille snært af forår





Okay, det kan godt være at det bare er mig, men jeg synes altså det dufter af forår. Solen skinner, sneen forsvinder, vintergækkerne vokser frem og fuglene kvidrer. Det kan da kun betyde en ting: FORÅR. Og thank god! Jeg har ventet på det i måneder, været tæt på at gå ned med en vinterdepression, men alt det er glemt nu. Åh, hvor er det skønt.
Ps. jeg ser bort fra at det stadig bliver -5 grader i nat.

fredag den 5. marts 2010

Nul motivation




Okay, det blev så ikke til byen i går alligevel, folk ville ikke på Rust og tanken om at skulle være ude i -10 grader og at jeg skulle op i dag og i gang med opgave var ikke særlig opløftende. Til gengæld skal man jo ikke tro at man får skrevet eller læst noget bare fordi man ikke tager i byen. Stod op kl. 11 og har læst omkring 20 til 40 linjer om "Feminismen". Way to go. Har heldigvis 6 fridage (fordelt udover de næste 3 uger) endnu til at skrive den, plus jeg har weekenderne, så det skal jo nok gå. Tror bare jeg skal snart vil køre mig en tur og finde mig noget lækkert at spise, det må man da blive motiveret af. Og en cola.
Ps. billedet af colaen minder mig så meget om det år jeg boede i Frankrig. Der købte jeg altid cola glasflasker og satte mig på terrassen i solen med en god bog eller lign. Sådan en dag som i dag får mig til at savne det franske liv.

torsdag den 4. marts 2010

Party






Havde egentlig besluttet mig for ikke at tage i byen i aften, men så bliver der lokket med Rust og hvem kan sige nej til det? Jeg kan i hvert fald ikke. Så jeg må nok bare tage mig et bad og så komme i festhumøret. Og så pyt med at i morgen bliver hård med opgave-skrivning, forhåbentlig en masse cola og elevrådstur om aftenen med endnu mere alkohol. Har heldigvis en dejlig afslappende weekend når jeg kommer hjem lørdag formiddag.

mandag den 15. februar 2010

...



Har ikke rigtig noget på hjerte i øjeblikket. Havde en super nice fødselsdag torsdag. Har mistet troen på kærlighed, igen igen. Har vinterferie, det er dejligt, men har indtil videre nærmest ikke lavet andet end at sove. Har ødelagt mine madvaner fuldstændig. Har ingen energi. Har et virkelig rodet værelse. Vil stadig gerne væk fra kulde og sne. Kan ikke overskue lektier i ferien. Har brug for en til at holde om mig. Må indse at jeg nok ikke får det foreløbig. Må inderst inde nok indrømme at det jeg har brug for lige nu er mad, gode venner og en god film og masser af chill - heldigt at jeg får det i aften.
Så havde jeg alligevel lidt på hjerte.
Ps. skal hjem til Augusta snart og se hendes lille nye hund Lilo :)

tirsdag den 9. februar 2010

Sommer og kærlighed




Har rigtig meget brug for sommer og kærlighed, men dem der kender mig godt vil nok ikke blive særlig overrasket over dette.
Jeg har det dog rigtig godt for tiden. Er meget træt efter musicalen i sidste uge, som endte med en fest på skolen, hvor jeg først kom hjem lørdag morgen kl. halv ni. Det var en virkelig sjov fest og i det hele taget nogle sjove og gode dage. I overmorgen holder jeg min 20 års fødselsdag på Basen, det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi der kommer en masse af mine venner også nogle jeg ikke har set i lang tid. Efterfølgende håber jeg at de fleste tager med på Rust.
Der kommer nogle billeder både fra musical og fødselsdag :)

mandag den 1. februar 2010

Fødselsdag






I dag er det min fødselsdag. 20 år. Det er sindssygt så hurtigt tiden går. For lige en gang til at kommentere det, så bliver jeg jo også snart student, det kan jeg bare slet ikke forholde mig til. I går bestilte jeg en studenterkjole over nettet. Glæder mig super meget til at få den og se om den sidder godt osv.
Der kommer nok ikke så mange indlæg de næste par dage, da jeg får travlt med musical. Der er premiere i morgen og så spiller vi torsdag og fredag. Selvfølgelig efterfulgt med byen onsdag og torsdag og så en fest på skolen fredag. Det bliver sjovt!