onsdag den 6. oktober 2010

HÅRD DAG

Det der med at cykle, det er bare ikke mig. Idéen er jo meget god,
men hver gang jeg sætter mig op på en cykel tænker jeg bare: Øv!
Alligevel har jeg cyklet enormt meget i dag. Heldigvis kørte min
far mig på arbejde i morges da kl. kun var lidt i seks. Men vi havde
cyklen med i bilen, så jeg kunne komme hjem igen, men jeg valgte
bare lige at fordoble længden og cykle hjem til Augusta. Det var lang
tid siden vi havde set hinanden og jeg skulle også se hendes nye
lejlighed, som er rigtig fin. Vi fik snakket en masse og næsten samlet
hendes seng, men der manglede selvfølgelig en del, typisk og meget
irriterende for det kørte rigtig for os og vi var gode til det. Men vi
valgte så bare at sætte os i køkkenet med en masse the og få rettet op
på alt det forsømte. Det var dejligt. Jeg glæder mig til lejligheden
er helt indrettet og klar, så vi kan sidde i en sofa næste gang :)
Derfra kørte jeg hjem og lavede mad til min mor og nu sidder
jeg og slapper med fjernsyn. Det er en god aften på tv2 med
liebhaverne og Desperate Housewives, så det skal de næste timer
bruges på og så skal jeg i seng. Er igen i dag træt.
Ps. at jeg har cyklet enormt meget i dag lyder måske lidt overdrevet,
men det er i forhold til, hvor meget jeg normalt cykler.

tirsdag den 5. oktober 2010

TRÆNING

Her til aften fik jeg bare virkelig meget lyst til at gå op og træne, så jeg greb lysten og gjorde det. I en hel time. Det var rart at få det gjort.
Jeg skal møde kl. 6 i morgen, så er lidt på vej i seng, men det passer mig også rigtig godt, for har fået nok af dagen i dag, gider ikke være vågen mere.
Godnat.

SUSHI OG SELSKAB

Så kom de gamle hjem og jeg fik heldigvis overtalt
dem til at bestille sushi, det har jeg haft lyst til længe.
De har haft en god tur til Spanien, så det er jo lækkert.
Det er også meget fint at have dem hjemme igen, men
der går nok et par dage og så ville jeg ønske de ikke var.
Jeg er træt. 15 down 40 to go - arbejdstimer. Skal møde
kl. 6 to gange i denne uge. Selvom det ikke er så slemt,
så synes jeg jo heller ikke det er det sjoveste i verden.
Men det skal jo bare overståes. Jeg har ikke rigtig nogen
weekend, fordi jeg skal arbejde både lørdag og søndag,
men jeg tager nok alligevel i byen fredag og så skal jeg
hygge med Mille lørdag.

mandag den 4. oktober 2010

UBETINGET KÆRLIGHED

I går tog jeg en tur i sommerhus sammen med min søster.
Jeg var rigtig træt efter fredag, egentlig ikke så meget
lørdag, men fredag kunne vist også sagtens give træt-
hed og tømmermænd til to dage. Vi spiste god frokost,
gik en lang tur på stranden, hvor vi slap min dejlige hund
løs (videoen), slappede med god musik, the og sjove, seriøse
og dybe samtaler, spiste aftensmad og kørte så hjem igen.
Det var rigtig dejligt at komme lidt væk fra de faste rammer,
jeg kunne godt have brugt et par dage mere, men lidt er
bedre end ingenting.

Min ubetingede kærlighed går til det dejlige
væsen på videoen. Hun er ved at blive gammel,
men hun har en større plads i mit hjerte end
nogensinde før og det er ligesom om at min
kærlighed til hende bare ikke vil holde op med
at vokse.

8 DOWN 47 TO GO

ØV OG AV!

søndag den 3. oktober 2010

IF I NEVER SEE YOUR FACE AGAIN

I don't mind.

MIN WEEKEND

Fredag startede aftenen hjemme hos Victor allerede kl.
16.30. Jeg blev virkelig fuld og for at være helt ærlig kan
jeg ikke huske særlig meget af det der skete på Gammel
Hellerup, hvor der var Galla/gammel elevaften. På den
anden side gør det ikke så meget, for man skal jo bare
være virkelig fuld til festerne på GHG. Heldigvis var jeg
klog nok til ikke at drikke mere faktisk næsten hele
aftenen, så jeg redede den og jo jeg havde det dårligt
lørdag, men det kunne have været meget værre. Men i
hvert fald tog Andres, Gabbi og jeg videre fra Galla til
afterparty på Bremen. Der var ikke voldsomt godt gang i
den, men vi fik danset en del alligevel og der skete noget
som gjorde min aften/nat helt fuldendt, det har jeg dog
ikke lyst til at fortælle mere om lige nu.
Lørdag havde jeg tømmermænd, jeg snakkede med Andres
og vi blev enige om at Halifax, cola og biografen var vejen
frem, så det gjorde vi. Mega godt at få en burger på Halifax.
Vi så "Hævnen" og jeg græd rigtig meget, rystede af
spænding og fik svedige håndflader, med andre ord en
fantastisk film, som virkelig forstod at påvirke seerne, for
da jeg kiggede rundt i salen kunne jeg næsten fornemme at
alle sad med de samme følelser som mig. En film jeg varmt
kan anbefale at man går ind og ser!
Lørdag aften var der så endnu en omgang gammel elev aften,
men denne gang på Kaptajn Johnsen, min gamle folkeskole,
hvor jeg dog kun gik de to sidste år af min folkeskole-tid.
Det er sjovt med de der gammel elev aftener, for der er så
mange mennesker man bare ikke har lyst til at se og så er
der de få man virkelig gerne vil se og derfor møder op. Men
så tænker jeg bare, hvorfor ses man ikke bare med dem
nogle andre dage og bliver fri for at sige hej til alle dem
man ikke gider sige hej og føre de der åndssvage samtaler,
som bare skal føres, om hvordan det går, hvad man laver,
hvad planen er osv osv. Jeg tog egentlig ret tidligt hjem,
fordi man jo netop bliver mindet om, hvorfor man ikke
gider sige hej til dem og tilbringe tid med dem. Desuden
er der bare så mange af dem der ikke er kommet særlig meget
længere end dengang og det kan jeg næsten ikke holde ud,
for jeg føler at jeg har udviklet meget efter et år i Frankrig
og tre år i gymnasiet, hvor jeg har mødt en masse nye
mennesker og lært rigtig meget om mig selv. Men jeg tror det
var fint at jeg tog tidligt hjem, for var også lidt træt efter
fredagens fest, der i øvrigt var en rigtig god aften, på trods
af lidt black out.
Lige om lidt kører hjem og henter min søster og så kører vi
en tur i sommerhus op til Per og Siofra. Åndssvagt man kan
savne en hund så meget, men det gør jeg virkelig.