Hvis jeg selv skal sige det har jeg været klar til at flytte
hjemmefra siden jeg kom hjem fra Frankrig og var 17 år.
I en alder af 20 er flyttetrangen ikke blevet mindre. Nok
tværtimod. Men med et hoved fyldt op af drømme om
fremtiden og drømme der vel og mærke ikke kan ske uden
penge, så er det bare rigtig urealistisk at begive sig ud i
en flytning lige nu, som helt sikkert også ville koste en
frygtelig masse penge. Som det ser ud nu bliver mit første
udeboende hjem i Paris. Det giver mest mening, da jeg
helst skal have sparet en masse penge sammen for at
flytte derned. Men sommetider slår tanken mig om det
ikke var smartere at investere i en lejlighed herhjemme,
forsøge at spare op samtidig og så leje lejligheden ud det
eller de år jeg skal tilbringe i Paris. Jeg har absolut ikke
noget problem med at bo hjemme, jeg enes med mine
forældre og det er da en form for luksus at få maden serveret,
vasketøjet vasket, huslejen betalt osv. Det klager jeg slet
ikke over, men på den anden side er det også en smule
frustrerende at føle sig "voksen" og så stadig leve under
sine forældres regler og vilkår. For så længe man bor sammen
med andre, vil der jo altid være regler og kompromisser man
bliver nødt til at indordne sig efter og DET længes jeg
efter at komme væk fra. Derfor er jeg også helt sikker på
at første gang jeg flytter skal det være til et sted helt for mig
selv. Lige nu skal jeg bare finde ud af om jeg seriøst skal
gå efter at få sparet sammen til noget herhjemme eller om jeg
skal prioritere drømmen om Paris højere og blive boende
hos mine forældre endnu et til to år.
Livet er fuld af valg og udfordringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar